Menu

Donation til Karrebæk IF Fodbold fra Jørgen Christiansen

image
Charlotte Ditlevsen
17. november 2021 kl. 20:30

Jørgen Christiansen har gennem årtier haft sin gang i Karrebæk Fodbold med roller som spiller, ungdomstræner, senior træner og formand. 

Jørgen sidder i Næstved byråd og besluttede før det netop afviklede kommunalvalg, at donere hans private valgbudget på kr. 8.000,- til det frivillige foreningsliv og har dermed støttet FC 77 og Karrebæk IF Fodbold med hver kr. 4.000,-

Jørgen udtaler:
”Det er to fodboldklubber jeg selv har repræsenteret med stor glæde, og som har givet mig mange gode, fornøjelige og fantastiske oplevelser både på og udenfor banen. Det har også givet livslange venskaber som holder. Det kan foreningslivet jo også, og det vil jeg rigtig gerne støtte op om. Derudover mener jeg, at dette er et miljø og klimavenligt tiltag, da jeg så ikke skal have trykt kilovis af brochurer/foldere.”

Karrebæk Fodbold har med stor glæde brugt pengene som tilskud til indkøb af en indendørs baneopdelings luftpølse til vores yngste spillere i klubben, hvor succesen med 35 fodboldglade Leg med bold medlemmer kun kan blive endnu større med denne nye rekvisit.

Mange tak for støtten til Jørgen.

Luk