Menu

Nyt bestyrelsesmedlem indtræder i Karrebæk IF Fodbold

image
Jesper Rock Reinbach
15. november 2016 kl. 19:54
Bestyrelsen får et medlem mere...

Bestyrelsen har i en længere periode kigget efter et nyt medlem, der ville kunne indgå i samarbejdet med driften af Karrebæk IF Fodbold. Dét medlem er nu fundet, og derfor kan vi med glæde byde velkommen til Rune Skovmand. Rune har kun været i klubben i et lille års tid, men har i den tid stiftet bekendtskab med en masse i og omkring klubben. Rune har spillet kampe på både Old Boys-, Veteran, samt 2.-holdet og fortæller selv; "Jeg har takket ja til at blive en del af bestyrelsen, fordi der er så stor opbakning og engagement til klubbens aktiviteter i lokalsamfundet, som jeg ikke har oplevet andre steder..."
Han har erfaring med bestyrelsesarbejde, da han tidligere har været formand i IF Kildemarken Gymnastik, der i 2012 vandt prisen som "Årets Forening" ved Næstved Sports Award 2012. Om Rune kan opnå samme hæder med Karrebæk IF Fodbold må fremtiden vise, men vi er glade for at få et nyt kompetent medlem, som har mod på de mange spændende opgaver der venter forude. Vi glæder os til samarbejdet. Velkommen til.

Luk