Menu

Jobannonce: Træner til Karrebæk IF's 2.-hold

image
Jesper Rock Reinbach
05. maj 2024 kl. 11:30

Fodboldafdelingen i Karrebæk Idrætsforening søger en engageret og passioneret seniortræner til vores 2.-hold, der befinder sig i Serie 4.
Hvis du brænder for fodbold og ønsker at være en del af et fællesskab fra starten af efterårssæsonen 2024, hvor glæden ved sport og det sociale samvær er i højsædet, så er dette job måske noget for dig!

Om Karrebæk IF
Karrebæk Idrætsforening er en lokal idrætsforening , der tilbyder forskellig slags sport til alle aldre. Vi har fodbold, gymnastik, løb, e-sport, skydning, badminton og mere på programmet. Vores klub er kendetegnet ved et stærkt socialt sammenhold og en aktiv bestyrelse, der arbejder for at skabe de bedste rammer for vores medlemmer.
I fodboldafdelingen tager vi udgangspunkt i fællesskabet og glæden ved fodbold. Vi lægger stor vægt på det sociale omkring alle holdene lige fra de yngste på Leg-Med-Bold til de ældste på Veteran-holdet. Vi ønsker at skabe en positiv og inkluderende atmosfære.

Jobbeskrivelse
Som træner for Karrebæk IF's 2.-hold vil dine primære opgaver omfatte:
Træningspas: Du vil være med til at afholde træningspas for seniorafdelingen i samarbejdet med cheftræneren for 1.-holdet. Nogle træningspas afvikles med aller seniorer samlet, mens andre er mere opdelte for at skabe øget fokus på udvikling af de enkeltes spillers kompetencer.
Kampe: Du vil stå for holdudtalelsen og være ansvarlig for holdets taktik og opstilling under kampe. Din evne til at motivere og guide spillerne er afgørende for vores fælles succes – det gælder både for det sociale og spillemæssige aspekt.
Samarbejde: Du vil arbejde tæt sammen med spillere, holdledere og resten af trænerteamet. Vi vægter et godt samarbejde og en positiv tilgang til opgaverne.

Kvalifikationer
Vi kunne godt tænke os at du:
- Har erfaring som træner.
- Er engageret, motiverende og har gode kommunikationsevner.
- Kan skabe et positivt og inkluderende miljø for vores spillere.

Godtgørelse
Vi tilbyder tøjpakke, kørselsgodtgørelse og en masse gode oplevelser sammen med nogle fantastiske unge mennesker.

Kontakt og Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, kan du sende en kort ansøgning og dit CV til vores Seniorformand, Jesper Reinbach, på e-mail: reinbachen@gmail.com.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i Karrebæk IF-familien!

Luk