Menu

Ny Cheftræner til seniorerne

Jesper Rock Reinbach
15. juli 2016 kl. 12:03

Efter sidste sæson, hvor 1.-holdet klarede skærene og blev i Serie 2, blev Michael Bøgeskov og Karrebæk IF enige om at ophæve samarbejdet. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for indsatsen til Michael - det har været en fornøjelse!

Vi har været på jagt efter en ny træner, men fandt hurtigt ud af, at den rigtige mand allerede var en del af flokken. Vi vil gerne præsentere, og byde varmt velkommen til vores nye træner; Bo Haupt Rasmussen!

Bo har takket ja til klubbens tilbud om at overtage tøjlerne på senior-fronten, og vil forsøge at bygge videre på det solide fundament, som er skabt gennem de seneste års hårde arbejde, hvor Bo selv har været inde omkring holdet som både spiller og assistenttræner.

Vi har spurgt Bo om hans forventninger til den kommende sæson, samt hvilken tilgang han har til fodbolden som spil og motionsform;

"Forventninger til det første halve år er, at vi skal have den gode tone og fællesskabet op og køre igen - og at folk skal vide at det betaler sig og komme til træning! Målsætningen for 1.-holdet er at vi skal ligge med i midten/toppen, når vi rammer vinterpausen. 2.-holdet skal være med helt fremme!

Min tilgang til fodbold er det skal være lærerigt at komme til træning, og at man giver alt hvad man har for holdet i kampene! Så skal der være fokus på at man kan hygge sammen bagefter - uanset hvordan det er gået.

Jeg en person der går 110% op i fodbold, men samtidig også kan lave til sjov i gaden. Det er vigtigt både at kunne kombinere, men til tider også adskille de to ting. Jeg vil understrege, at hvis man giver hvad man har til træning og kommer ofte - så vil jeg helt sikkert ikke være bleg for og give personen en chance. Der uddeles ingen badebiletter, og jeg vil se og mærke at mine spillere vil klubben, holdet og fællesskabet. Men tag ikke fejl - jeg spiller sgu for at vinde!"

Bo starter træningen op fredag d. 22. juli, hvor vi starter blødt ud med lidt hygge-bold, spisning og en tår øl/sodavand. Herefter træner vi mandag og onsdag fra 18:30-20:30, og der vil som altid være mulighed for at låne tøj, så du kun skal medbringe støvler og skinner. Dete r vigtigt at folk støtter op om træningen fra dag 1, da turneringen starter i midten af august.

Vel mødt.

På bestyrelsens vegne,
Jesper Rock Reinbach.

Luk