U/16 trænede med hos seniorerne
Seniorerne fik besøg af klubbens talentfulde unge spillere...
Onsdag d. 28. september fik seniorerne selskab af U/16-drengene til aftenens træning. I Karrebæk IF ønsker vi at skabe et stærkere fællesskab på tværs af aldersgrupperne, og dette var en god mulighed for at U/16-drengene kunne få et lille indblik i hvad der venter dem om nogle år, når de selv bliver gamle nok til at spille i seniorrækkerne.
De unge drenge gav den fuld gas træningen igennem, og aftenen bøde på en masse fremragende fodboldspil, god stemning og brede smil! Det er uden tvivl noget, som vil blive gentaget igen i nærmeste fremtid.